Esbjerg Erhvervsudvikling bliver til Business Esbjerg

Læs mere

Esbjerg Erhvervsudvikling hedder nu Business Esbjerg. Vi er klar med en ny hjemmeside i foråret. Læs mere om Business Esbjerg her.

EASVDatamatikerstuderende på Erhvervsakademi SydVest får undervisning i faget ”Network Infrastructure & Datacenter Basics” af uddannelsesdirektør Anne-Mette Tønnesen. Foto Erhvervsakademi Sydvest.


Når både Google, Apple og Facebook i de kommende år opfører enorme datacentre i det syd- og sønderjyske, kan de rekruttere specialuddannet arbejdskraft fra Erhvervsakademi Sydvest. EASV introducerer som det første sted i Danmark et særligt forløb om datacentre på datamatikeruddannelsen.

Idéen opstod på Business Esbjergs erhvervstur til Amsterdam

Tilbage i oktober 2018, havde Business Esbjerg inviteret en erhvervsdelegation på 39 erhvervsfolk, politikere og embedsmænd på en inspirationstur til Amsterdam. På turen blev de klogere på, hvordan Business Region Esbjerg kan skabe vækst og udvikling på baggrund af de nye fiberkabler og datacentre som kommer til området.

På denne tur fik uddannelsesdirektør på EASV, Anne-Mette Tønnesen, idéen til at til oprette et nyt modul om datacentre på deres specialefag om netværksinfrastruktur: 

“Det stod klart, at der ville være en idé i at tilføje et forløb om grundlæggende indretning og drift af datacentre til vores allerede eksisterende specialefag om netværksinfrastruktur,” siger Anne-Mette Tønnesen. 

“Vi vil gerne give de studerende mulighed for at være klar til at søge nogle af de stillinger, der formentlig kommer på de nye datacentre. Samtidig vil vi leve op til vores formål om at sikre kompetent og efterspurgt arbejdskraft til virksomheder i vores del af Danmark,” slutter Anne-Mette Tønnesen.

Erhvervsdirektøren glæder sig over nyheden

Direktør hos Business Esbjerg, Susanne Nordenbæk, finder det positiv at EASV er på forkant med erhvervslivet behov for specialiseret arbejdskraft:

"Det er en rigtig god nyhed, at der inden længe vil være ekstra kvalificeret og specialuddannet arbejdskraft på vej til Facebook, Google og Apple, når de bygger datacentre i det syd- og sønderjyske. Det har allerede vist sig, at der er stor interesse fra de studerende for at vide mere om hvad der sker i et datacenter. Fra Erhvervslivets side er det utrolig positivt, at Erhvervsakademi Sydvest er på forkant ift. de kommende datacentre og udbygningen af den digitale infrastruktur" udtaler Susanne Nordenbæk.

Du kan læse hele pressemeddelelsen fra Erhvervsakademi Sydvest her: https://www.easv.dk/da/om-os/nyheder/easv-foerst-med-undervisning-i-datacentre/