Ole Bjørn SAL hjememside

 

Big Data hjælper SAL med at effektivisere håndteringen af 70.000 biler årligt.

Alle, som har ’forlænget ferien’ efter en uge sydpå med at lede efter bilen på Billund Airports mange P-pladser, vil have respekt for Ole Bjørn Pedersens daglige arbejde ved Scandinavian Auto Logistics A/S (SAL).

Som ansvarlig for Quality Management & Business Support ved SAL bidrager han til det gyldne overblik over, hvor lige netop dén Fiat eller Renault er placeret på den 45.000 kvadratmeter store terminal, som SAL råder over i Esbjerg.

SAL håndterer logistikken, når nye biler skal ind på det danske marked. Fra bilerne kører i havn i Esbjerg, til de forlader byen igen på lastbiler ud til landets forhandlere, er det SAL, der har styr på dem.

Aktuelt har SAL omtrent 4.800 biler på pladsen – når det strammer til, kan der være op til 7.500 biler på lager. At finde én af dem er at finde en nål i en stak nåle. Derfor bruger man big data.

”Placeringen af de enkelte biler er ret afgørende for, hvor meget tid, vi bruger på opgaven”, siger Ole Bjørn Pedersen:

”Den gode placering varierer. Brug af big data kan sikre, at vi rammer rigtigt oftere”, siger han.

 

Bedre arbejdsdag med data

Big data lyder af en stor it-afdeling og The Matrix, men hos SAL er big data et værktøj, der sparer kollegerne tid. Big data gør det nemmere at organisere oplysninger, man allerede har. Derved kan man blive mere proaktiv og får mindre behov for at være reaktiv.

”Det er et spørgsmål om at forudsige vores hverdag, som er præget af stor variation”, siger Ole Bjørn Pedersen:

”Der er ikke computerstyrede algoritmer over big data, som vi bruger det – i hvert fald ikke den version, vi bruger nu. Det er et arbejdsredskab, der fungerer. Og det virker.
Vi er kun lige gået i gang og kan se, at big data vil kunne forbedre en hel masse af vores opgaver”, vurderer han.

Hos SAL handler big data om at gøre morgendagen nemmere. Det er der brug for; allerede i august udbygges terminalens areal, så man får 60.000 kvadratmeter at arbejde på.

”Der er dage, hvor vi får ti biler ind – og dage, hvor vi får 1.700. Med big data kan vi blive klogere på, hvordan vi skal organisere os, så vi sikrer, at vi bruger alle de oplysninger, vi har, på at blive smartere og mere effektive. Jo bedre overblik, vi kan skabe, desto bedre arbejdsdag får vi”, siger Ole Bjørn Pedersen.

 

Big data giver strategisk værdi… hvis det får lov!

Per forsideslider

Brug af big data har et stort potentiale. Mindset holder mange af os tilbage.

”Big Data eats strategy for breakfast!”

Sådan siger Per Østergaard Jacobsen, en af Danmarks førende eksperter på brugen af data i kunderelationen og behandling af kundeoplysninger. Han gæster Esbjerg den 17. april og er oplægsholder ved et af Esbjerg Erhvervsudviklings medlemsarrangementer for at fortælle om brug af big data som strategisk og praktisk værktøj.

For selv om mange virksomheder har forstået, at big data har et kolossalt potentiale, så er der færre, der formår at realisere værdien og skabe et egentligt afkast:

”Der investeres milliarder i ny teknologi, men brugen af den er begrænset, Det betyder, at værdien af investeringen tit udebliver eller i hvert fald er mindre, end den bør være”, siger Per Østergaard Jacobsen.

Derfor vil hans indlæg i Esbjerg blandt andet gør deltagerne klogere på, hvordan man kan frigøre potentialet ved big data.

Du kan se arrangementet med Per Østergaard Jacobsen og tilmelde dig her