Esbjerg Erhvervsudvikling bliver til Business Esbjerg

Læs mere

Esbjerg Erhvervsudvikling hedder nu Business Esbjerg. Vi er klar med en ny hjemmeside i foråret. Læs mere om Business Esbjerg her.

Vi gør det lettere at drive virksomhed

Er du medlem af Business Esbjerg?
Så gør brug af alle de gode ting, vi tilbyder – det betaler sig! Her kan du se nogle af de ting, vi arbejder for og tilbyder dig og din virksomhed. 

Hvorfor være medlem?

Du støtter områdets udvikling
Business Esbjerg er en uvildig, lokal interesseorganisation, der arbejder for lokal vækst og udvikling.

Bedste rammevilkår
Vi arbejder for, at Esbjerg kommune fortsat er blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Og vi taler virksomhedernes sag. Vi er konstant i dialog med vores medlemmer, politikere, organisationer og samarbejdspartnere.

Du får adgang til viden
Business Esbjerg er din indgang til ny viden og hjælp til dine udfordringer. Og har vi ikke selv svaret, så hjælper vi dig videre til en, som har. Vi har en unik kontaktflade til gavn for din virksomhed. 

Du bliver en del af netværket
Business Esbjerg har mere end 900 medlemmer. Det giver et stærkt netværk, som du også kan blive en del af og gøre brug af.

Andre medlemsfordele
• Personlig kontakt og sparring med vores konsulenter.
• Adgang til værktøjer, som kan hjælpe dig og din virksomhed til udvikling og vækst.
• Målrettede og interessante arrangementer og kurser.
• Hjælp til at finde samarbejdspartnere, lokalt, nationalt og internationalt.
• Synlighed via vores medlemsoversigt.
• Med vores mentorordning kan medlemmer få tilknyttet en erfaren mentor, der kan hjælpe i forhold til specifikke udfordringer.
• Hjælp til udviklingsstøtte og EU-kontakt.
• Formidling af eksportrådgivning.
• Hjælp til at finde egnede erhvervsgrunde og -lokaler.

Sparring
Vores vejledning og sparring er uvildig, og målrettet dig og din virksomheds behov og potentiale. Vi kan hjælpe med alt fra forretningsplan, sociale medier til eksport og produktionsoptimering. Vi tager udgangspunkt i din virksomhed og dine behov.

Faglige arrangementer
Vi tilbyder årligt ca. 100 arrangementer med relevant indhold. Emnerne kan være eksport, sociale medier, markedsføring, professionel bestyrelse, talentudvikling, men også netværksarrangementer og meget andet. Langt de fleste af vores arrangementer og tilbud er gratis for medlemmer.

Vækstanalyse
Som medlem af Business Esbjerg tilbyder vi en 360 graders gennemgang af din virksomhed. Vi er certificerede i at bruge værktøjet Væksthjulet. Når gennemgangen er lavet, har du et billede af din virksomhed og kan identificere og prioritere dine udviklingsområder.

Fjerne barrierer for vækst
Vi fjerner barrierer for vækst på mange måder. Nogle problemstillinger er individuelle, mens andre er fælles udfordringer. Det kan fx være: mangel på arbejdskraft, branding af karriere- og jobmuligheder, henvisning til samarbejdspartnere, hjælp til screening af kunder eller dialog med kommunen omkring en byggesag.

Eksport/Import
Vil du øge eller opstarte eksport? Vi hjælper gerne i processen. Vi kommer fx gerne på besøg i din virksomhed med repræsentanter fra ambassader, konsulater mm, eller hjælper dig i kontakt med samarbejdspartnere i udlandet. Vi har samarbejde med Enterprise Europe Network, der er verdens største b2b-netværk og kan derigennem hjælpe med at finde partnere, projekter og teknologier i udlandet.

Kompetenceløft
Har du fremtidens medarbejdere? Vi laver løbende kompetenceløftsforløb – både til ledere og medarbejdere.

Netværk
Som medlem af Business Esbjerg er du en del af et netværk på over 900 virksomheder. Vi holder løbende netværksaktiviteter såsom Nytårskur, åbent netværk, men også topledernetværk, HR-netværk og netværk for talenter.

Esbjerg means business
Business Esbjerg skaber de bedst mulige betingelser for, at Esbjerg og Fanø Kommuner er et attraktivt sted at drive virksomhed, bo, studere og holde ferie og møder. Sammen med erhvervslivet inspirerer vi til nye veje til udvikling og vækst til gavn for virksomheder og borgere.

Det er vores ambition at være en betroet og professionel sparringspartner for vores medlemmer. Vi er til for dem. Derfor tager sparringen altid udgangspunkt i vores lokale forankring – med et blik for globale tendenser. Således søger vi muligheder for virksomhederne i deres mål om at udvikle sig og vokse, uanset hvilket udgangspunkt, de har. Vi bidrager samtidig til dagsordenen på et lokalt, regionalt og nationalt niveau – til gavn for vores medlemmer.
Vi vil skabe værdi hver dag. Ikke bare for erhvervslivet, men også for turister, arbejdstagere og studerende. Vores projekter og tilbud, lige fra karrieremesser og turismeprojekter, til ledernetværk og start-up tilbud, skal give værdi, der kan mærkes.

Virkelyst og vækst. Esbjerg means business.

Du kan gå på opdagelse her, for at se mere om vores tilbud.

Vil du høre mere om medlemsfordelene er du velkommen til at kontakte os telefonisk eller på mail på hhv. 7512 3744 eller info@businessesbjerg.com Vi tager gerne en snak - og giver også gerne en kop kaffe.

Bliv medlem

Bliv medlem

Netværk og konkrete værktøjer

Som medlem af EEU får du adgang til landsdelens største erhvervsnetværk, samt vejledning og værktøjer til at føre din virksomhed op på næste niveau...

Læs mere om fordelene

Kontakt os

- Husk at du altid kan kontakte os på
75 12 37 44.

- Ved du hvem du skal i kontakt med, så find kontaktoplysninger her.

Vidste du at...

- Business Esbjerg har ca. 900 medlemmer?

- Ved den årlige nytårskur deltager over 1.200 personer fra private og offentlige virksomheder?

- Iværksættere har gratis medlemskab det første år?