Lån en Leder - energi

For en periode kan du låne en leder eller specialist. Få ekspertise udefra ind i din virksomhed. I maskinrummet. Vær med til at udvikle din forretning dér, hvor det er allermest fordelagtigt. Kort sagt: En gylden chance!
Tilbuddet er til dig, der driver en mindre eller mellemstor vækstvirksomhed inden for området bæredygtig energi. Det gælder offshore og energieffektivisering. I skal være minimum fem ansatte og have en ambition om årlig vækst på 20 procent i omsætning eller ansatte over de næste tre år. Det kan også være virksomheder med under fem ansatte, men med vækstambitioner.
Enkel proces
Er det tilfældet, finder vi i fællesskab en erfaren leder eller specialist, som er klar til at træde ind i jeres virksomhed. Give jer konstruktive indspark. Bidrage til at realisere jeres vækstplan.
Processen er enkel og ligetil. Som det første hjælper vores konsulent med at afdække jeres behov. Finde ud af, hvor I præcist vil have glæde af en leder eller specialist. Dernæst handler det om at finde det rette match. Også her er vores konsulent på banen – som vedkommende i øvrigt er fra start til slut.
Du investerer
Selvfølgelig er sådan en proces ikke helt gratis. Projektet giver dig mulighed for at få 50 procent i tilskud af det beløb, du investerer i at låne en leder eller specialist. Du skal samtidig være villig til at investere din og jeres tid som medfinansiering under forløbet. Den tid er givet godt ud. Den sikrer nemlig, at udviklingstiltagene bliver forankrede. At de kommer til at virke – også efter at lederen eller specialisten har afsluttet processen hos jer.
Er du i målgruppen?
Ser du dig selv som den ambitiøse vækstvirksomhed, der kan vokse yderligere ved at få en skarp leder eller specialist med ind i jeres arbejdsrum for en periode, vil vi meget gerne snakke med dig om dine muligheder.
Hvad FÅR du ud af det?
- Målrettet fokus på indfrielse af vækstpotentiale
- Styrket udvikling og innovation
- Løsning af udfordringer
- Videntilførsel til virksomheden og dine medarbejdere
- Bedre konkurrencedygtighed
Kontakt og information
Erhvervskonsulent Jesper Bonnén, jbo@eeu.dk, 36973515.




