EEU søger ny turistchef2
Brænder du for turismen, og er du dynamisk og målrettet, så kan vi tilbyde dig de helt rigtige udfordringer som chef for turistdivisionen i Esbjerg Erhvervsudvikling. Med en kombination af Danmarks ældste by Ribe, ferieøen Fanø, storbyen Esbjerg og UNESCO-verdensarv Vadehavet har vi meget stærke kort på hånden. Kort sagt: Enestående natur- og kulturoplevelser og erhvervsturisme med kvalitet.

Jobbet og udfordringerne
Vi driver turistbureauer/velkomstcentre i Ribe, Esbjerg og på Fanø, og vi indgår i et meget tæt samarbejde med vore nabokommuner (Business Region Esbjerg) om at skabe vækst og udvikling i turisterhvervet. Et samarbejde der har som vision at udvikle området til én af Europas mest attraktive feriedestinationer med en variation af oplevelsesmuligheder og enestående natur. Du har stærk fokus på at sikre optimal drift og udvikling på ”hjemmebanen” – og du indgår som en væsentlig spiller i samarbejdet med vore nabokommuner.

Profil
Du har branchekendskab, ledererfaring og erfaring med forretningsudvikling. Du har erfaring med kommunikation og markedsføring samt forretningsmæssig forståelse.
Du er inspirerende, du evner rollen som katalysator, har gode analytiske evner samt flair for strategi og planlægning. Du er opsøgende, synlig og kommunikerende, og du evner at etablere et frugtbart samarbejde internt og eksternt. Du arbejder engageret, struktureret og med stor arbejdskapacitet. Du evner at bevæge dig i feltet mellem erhvervsliv, det politiske system og andre interessenter.

Vi tilbyder
Enestående muligheder for fortsat at udvikle organisationen og turisterhvervet – både ”lokalt” i Esbjerg og Fanø Kommuner og i et samarbejde med Varde og Tønder Kommuner. Du indgår i ledergruppen hos Esbjerg Erhvervsudvikling og bliver en del af et team, bestående af engagerede, initiativrige og målrettede medarbejdere. Attraktiv gage efter kvalifikationer. Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.

Ansøgning
Ansøgning skal være os i hænde senest den 28. august 2017 som e-mail til: tln@eeu.dk. Du skal være indstillet på at gennemgå test.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte direktør Tom L. Nielsen på tlf. 2166 2474.

Du kan se annoncen i pdf her

Relevante links:
www.visitribe.dk
www.visitesbjerg.dk
www.visitfanoe.dk

 bund turist

 

Bliv medlem

Bliv medlem

Netværk og konkrete værktøjer

Som medlem af EEU får du adgang til landsdelens største erhvervsnetværk, samt vejledning og værktøjer til at føre din virksomhed op på næste niveau...

Læs mere om fordelene