Bliv ambassadør

bliv ambassadør billede
Tag del i energien og bliv ambassadør for Danmarks EnergiMetropol
For at opnå gode synergieffekter med EnergiMetropol, er det vigtigt alle gør en indsats og agerer som gode ambassadører. Tag del i energien og vær med til at sprede budskabet om at Esbjerg
er Danmarks EnergiMetropol.

En god ambassadør er med til at gøre Esbjerg Kommune til et attraktivt valg for potentielle virksomheder, medarbejdere, studerende og ikke mindst turister og besøgende. Som ambassadør
fortæller du gennem dine ord og handlinger, at du vil EnergiMetropol - Esbjerg Kommune, og det vi sammen står for.

Der er brug for gode ambassadører
Det gode ambassadører kan, er at være med til at påvirke de holdninger der findes om Esbjerg. En ambassadør har større troværdighed end en markedsføringskampagne, og mund til mund-metoden er effektiv til at sprede et budskab. Som ambassadør er du med til at påvirke indholdet af den snak om Esbjerg, der allerede finder sted rundt omkring.

Du kan være med til at forstærke Esbjergs identitet som EnergiMetropol. Målgruppen er bred, og vi skal derfor også have et ambassadørkorps, der favner bredt. Er du stolt af hvad vi sammen står
for, så fortæl det til resten af Danmark. Stoltheden er med andre ord den bedste reklame en kommune kan få!

Du gør en forskel!
Som ambassadør for Danmarks EnergiMetropol er du med til at gøre en forskel, uanset om du er repræsentant for en virksomhed eller du er almen borger i kommunen.

Eksempler på forskellige ambassadør- opgaver:

  • Fortælle om de gode muligheder i Esbjerg Kommune, fx at vi har 60 videregående uddannelser, mere end 100 ledige jobs, og at vi er en kommune med plads til det gode liv for hele familien.
  • Udbrede kendskabet til EnergiMetropol, fx. ved at vise EnergiMetropol logoet på din hjemmeside og email-signatur eller vise imagefilmen 'Tag del i energien i EnergiMetropol - Esbjerg kommune'
  • Holde oplæg, fx. i virksomheder, på skoler eller til sports- og foreningsarrangementer.
  • Dele de gode energihistorier, både dem fra erhvervslivet og fra kultur- og foreningslivet.
  • Fortælle om dine egne oplevelser, der kan underbygge fortællingen om EnergiMetropol.
  • Være med til at ændre billedet af Esbjerg i offentligheden, så billedet kommer til at stemme overens med det vi sammen står for i dag.
  • Løbende følge med i hvad der sker i kommunen og kende til  kommunens fremtidsplaner, samt at bidrage til den positive omtale af Esbjerg.
  • Tænke EnergiMetropol ind i forskellige sammenhænge, når det giver mening.

En god og effektiv måde at sprede et budskab til dit netværk på, er at bruge de sociale medier som fx Facebook og LinkedIn.

For mere info

Lasse

Marketingkoordinator
Lasse L. Jensen
Tlf. dir.: 36 97 35 16
Tlf.: 75 12 37 44
mail: laj@eeu.dk

Vidste du at...

- 75 % af alle danske vindmøller udskibes fra Esbjerg. 

- Offshoreindustrien har bidraget med ca. 4 milliarder EURO til statskassen i 2011.

- Mere end 500 rådgivende ingeniører er specialiseret indenfor energi og offshore i Esbjerg Kommune.

- 250 virksomheder i energisektoren. 

Del denne side