Videnstræf 2012 - tag del i energien
Kl. 10.00 - 16.00
Sted:Campus Esbjerg - Aalborg Universitet Esbjerg og Erhvervsakademi Sydvest
Din virksomhed inviteres hermed til at deltage i det store Videnstræf 2012. Bag arrangementet står alle byens uddannelsesinstitutioner, Lean Energy Cluster, Energi på Havet og Esbjerg Erhvervsudvikling.
På Videnstræf 2012 får din virksomhed stillet en gratis standplads til rådighed og dermed mulighed for dialog med både forskere, studerende og gymnasieelever. Ønsket er, at virksomhederne præsenterer faglige stande med produkter, teknologier og ydelser. Vi opfordrer derfor til, at virksomheder medbringer prototyper, projekter og produkter, som kan udforskes af de besøgende. Videnstræf 2012 afholdes på Aalborg Universitet Esbjerg og på Erhvervsakademi Sydvest. Det er din mulighed for at komme i dialog og sparring med forskere, studerende og elever om dine produkter og ydelser. Derudover vil du kunne få faglige input og foredrag og møde gæster fra byens andre virksomheder. Både ude og inde vil der være aktiviteter, foredrag og indslag for virksomheder, forskere og studerende.
Formålet er at udveksle viden, blive inspireret og møde fremtidens medarbejdere. Alle typer af virksomheder er velkomne.
Aktiviteterne på Videnstræf 2012 - Messe for virksomheder, der præsenterer karrieremuligheder og/eller deres teknologier. - Workshops, hvor studerende, elever og virksomheder skal diskutere og belyse en konkret problemstilling. Output er konkrete idéer til løsning af en given problemstilling. - Faglige og underholdende indlæg. Bl.a. åbningstale ved borgmester Johnny Søttrup og debat med moderator Clement Kjærsgaard.
Lean Energy Cluster er medarrangør af Videnstræf 2012. Det er den nationale klyngeorganisation for udviklingen af energieffektive teknologier og løsninger. Derfor er det naturligt, at Lean Energy Cluster samler alle områdets energivirksomheder i et fælles område.
Som medarrangør er ligeledes den regionale satsning 'Energi På Havet', der b.la. inviterer til en Innovation Camp for gymnasieelever sammen med en af projektets medlemsvirksomheder. Denne aktivitet er et af de mange initiativer, der styrker offshore industrien ved at tiltrække flere studerende og medarbejdere til en branche i vækst.
Hvis du er interesseret i at få en standplads på dagen, så kontakt erhvervskonsulent Birgit Bech Jensen, bbj@eeu.dk, 36973517 senest den onsdag den 12. September 2012.
Der er fri adgang på Videnstræf for alle medarbejdere. Vi håber at se så mange af jer som muligt til denne store begivenhed – både ved jeres stande og som gæster til arrangementet.


PDF