Folkeuniversitetet - Følelser i ledelse
Kl. 16.45 - 18.45
Sted:Syddansk Universitet, Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg
Moderne ledelse handler i høj grad om følelser - om at lukke op for kreativitet i organisationen samt skabe motivation og selvledelse hos de ansatte. Ledere i dag bedømmes derfor ikke kun på deres evne til at skabe gode resultater på bundlinjen, men også om de formår at håndtere følelser hos sig selv og andre.
Foredragsrækken introducerer teorier om følelser i organisationer og giver konkrete bud på, hvordan ledere kan arbejde positivt med dem. Rækken peger herunder også på nogle af de faldgruber, der bør undgås i 'følelsesarbejdet'.
De enkelte foredrag er baseret på første bind i serien Moderne arbejdsliv, 'Følelser i ledelse' (Klim).
Torsdag den 27. september: Ledelse, flow og mindfulness.
Ved lektor Frans Ørsted Andersen, Center for Grundskoleforskning, København.
Tirsdag den 30. oktober: Ledelse og følelser i organisationer.
Ved chefkonsulent Claus Elmholdt, Udviklingskonsulenterne, Brabrand.
Tirsdag den 6. november: Det møgbeskidte lederteam.
Ved adm. direktør Kenneth Albæk, Udviklingskonsulenterne, Brabrand.
Pris for tre foredrag: 325 kr. Pris pr. foredrag: 125 kr. Senest tilmelding den 19. september.
LÆS NÆRMERE PÅ WWW.FU.SDU.DK


PDF